Mødt var; Tina Østergaard (referent), Michael Christensen, Jesper O. Nielsen, Nicolai Andersen og Anders Eiler.
1. Opfølgning på sidste møde;
Ciffertipsforsøget gik rigtig godt. Vi vil gerne have flere til at deltage, så næste år kommer konkurrencen til at køre over hele sæsonen. HUSK at deltage, vi kommer til at kæmpe om fede præmier.
Facebook; vi har forsøgt at bruge facebook mere aktivt men der har været nogle udfordringer omkring events. Anders og Nicolai ser om de kan finde en løsning. HUSK vi også kan følges på Twitter.
Spillerinterview; UPS engang imellem har vi travlt og derfor er dette punkt smuttet for os. Det beklager vi. Anders vil se på det igen til næste sæson.
Generalforsamlingen, afventer i øjeblikket planen over træningskampe. Der er stort set styr på programmet.
Salg af trommer; UPS endnu et punkt som desværre er smuttet. Michael får trommerne sat til salg snarest.
2. Evaluering af sæsonen;
Vi har haft en medlemsfremgang på hele 65 % i forhold til sidste år, desuden har der været en større tilslutning til vores busture. Vi har fået lidt mere aktivitet på vores hjemmesiden og håber selvfølgelig stadig flere vil kigge ind engang imellem og deltage i debatterne i vores forum.
Desværre lykkedes det ikke rigtigt at få det til at køre med den stemningsmelodi som AH fik lavet. Dette skyldes nok hovedsagligt at lydanlægget i Gigantium er dårligt. Det er ikke muligt for trommerne og høre når speakerbordet spiller sangen.
Men alt i alt en rigtig god sæson for fanklubben.
3. Regnskabet;
Er næsten færdiggjort (afsluttes endeligt 30/6) og sendes herefter til intern revision. Vi kommer ud af året med et forholdsvis stort overskud, dette skyldes flere faktorer. AH´s trøjeaktion, det øgede medlemstal, TIFO indsamlingen, samt den større deltagelse på busturene.
4. Bannere og flag til den nye sæson;
Der var enighed om at der skal laves nogle nye bannere til næste sæson. Nicolai er i gang med designet på disse. Mht. flag så håber vi de kan klare en sæson mere, men de får lige en gennemgang.
5. Merchandise;
Vi har stadig noget merchandise tilbage, specielt er der mange halstørklæder. Der laves derfor ikke noget nyt til denne sæson. Dog bestilles vores T-shirts hjem i børnestørrelser. Tina tager kontakt til firmaet. Hvis der skulle være medlemmer som har gode ideer til noget fedt merchandise hører vi gerne fra jer.
Fan T-shirt til blok E, arbejder Nicolai på et design til. Herefter ser vi om der kunne være en sponsor et eller andet sted som vil hjælpe med det økonomiske.
6. Busture;
Sidste sæson bød på en lille udfordring da vores busselskab pludselig opsagde vores samarbejde. Dog ser det ud til det endte positivt. I hvert fald har vi været meget glade for de par ture vi nåede at køre med Jørns Busrejser. Vi vil i løbet af sommeren lave en samarbejdskontrakt med ham.
Dette kommer til at medføre små ændringer i vores busturskoncept, men vi melder mere ud når vi er klar til næste sæson.
Vi snakkede om at lave nogle tilbud på busturene og se om det kan lokke flere folk til. Dette vil vi arbejde videre med i løbet af sommeren så vi er klar med masser af gode tilbud og skønne busture til august. FØRSTE bustur vil i den nye sæson gå mod Kiel den 17/8, hold øje med din mailboks, hjemmesiden, twitter eller FB i løbet af uge 26.
7. Forslag fra medlemmerne;
Der var ingen medlemmer som havde noget at tilføje. Vi håber det betyder i er tilfredse med det arbejde vi gør.
8. Eventuelt;
Der var ingen punkter til eventuelt.
Men vi vil gerne ønske jer alle en rigtig god sommer og vi glæder os til at se jer i den nye sæson. Hold som skrevet øje med mail, hjemmeside, twitter eller FB i løbet af sommeren hvor vi løbende vil melde ud hvis der sker noget nyt.
Og så går bestyrelsen på en velfortjent sommerferie. Vi ses i august ☺