Busture


Alle planlagte busture til udebanekampe bliver listet her. Er listen tom? Så er der ikke arrangeret noget lige forløbig.Når du har tilmeldt dig en bustur, modtager du en bekræftelse på e-mail. Når vi ved, hvordan busturen bliver sat sammen (bustype mv), modtager du en anden e-mail med oplysninger om, hvor meget du skal betale og til hvilken konto du skal overføre pengene.

BEMÆRK: Man kan KUN deltage på busture og købe kør-selv-billetter , hvis man er medlem af Aalborg Håndbold Support med mindre andet er angivet ved den pågældende bustur. Bliv medlem her!

HUSK: TILMELDING TIL BUSTURE ER BINDENDE!
MAD PÅ BUSTURE
Følgende mad kan bestilles til alle busture. Maden leveres af Frilandsvejens Slagter i Hjørring. Skriv dit ønske i kommentarfeltet til pågældende bustur.

  • Skinke m. pastasalat, kartoffelsalat eller blandet grøn salat – 50,-
  • Frikadelle m. pastasalat, kartoffelsalat eller blandet grøn salat - 50,-
  • Kylling/Bacon m. blandet grøn salat – 50,-
  • 3 stk. uspecificeret håndmadder – 40,-
  • Sandwich m. kylling/bacon, frikadelle, skinke/ost, roastbeef, ribbenssteg, spegepølse eller rullepølse – 45,-
  • “Slagterens Overraskelse” – 50,-

Fra starten af sæson 2017-2018 er det desuden i en prøveperiode muligt at bestille et stykke frugt til busturen. Der kan vælges mellem rødt æble, grønt æble, banan og pære. Prisen for et stykke frugt er 5,-.

Bemærk at det ikke er tilladt at nyde medbragt mad og drikke i bussen.


Bustur


Semifinale: BSV - Aalborg Håndbold
Sted: JYSK Arena, Silkeborg
Start dato: 2019-05-26
Start tid: 1315

På slutspillets sidste spilledag sikrede BSV sig på dramatisk vis en plads i semifinalerne, mens vi tabte til TTH men ikke tabte første pladsen. Derfor står vi nu for 3. sæson i træk over for Bredsdorfs tropper i kampen om en finaleplads!

De første to år har kastet en finale til hvert hold af sig, men vi har revanchen til gode efter sidste sæsons klare exit over to kampe. Denne søndag i Silkeborg skal vi gerne tage finalebilletten med hjem, og dét skal du være med til at sikre på lægterne :-)

Pris for busturen: GRATIS,-

Entrebilletter:

Siddeplads (begrænset antal): 215,-
Ståplads (begrænset antal): 110,-

Tilmelding er bindende og kun for Medlemmer af AAHS, og billetterne fordeles efter først-til-mølle. Du SKAL skrive, hvorvidt du ønsker sidde- eller ståplads. Såfremt du intet skriver, så vil du blive tildelt den billettype, der er tilovers efter fordeling. Af hensyn til, hvis vi skal mere end en bus afsted, så bedes man enten tilmelde sig sammen med dem man ønsker at rejse sammen med eller skrive det i kommentarfeltet.

Afgang fra Jutlander Bank Arena er kl. 13.15
Kampstart er kl. 16.00
Forventet hjemkomst ved Jutlander Bank Arena er ca. kl. 20.30

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER MANDAG DEN 20. maj 2019 KL. 18.00.

Din tilmelding er først registreret, når du har modtaget en e-mailbekræftelse fra os :-)

Hosted af Meebox.net - Professionelle Webhoteller