skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Så lykkedes det – AaB Håndbold er danske mestre 2009/2010 efter et sandt drama mod KIF, der på forhånd havde virket meget sikre på sejren og efter kampen til alles store overraskelse har været ude i pressen og tude over det samlede nederlag, der jo var alt andet end fortjent – i deres øjne! Det var dog lige det modsatte – meget fortjent. Spillerne viste viljen og sulten efter at vinde mesterskabet, og det gjorde KIF ikke helt så meget. Derfor er det fuldt fortjent, at vi nu det næste år kan synge: “Allez, VI er mestrene, vi er mestrene, vi er mestrene, mestrene, mestrene, mestreneeeeee!!”

Dette er kulminationen på en dramatisk sæson i AaB Håndbold og ikke mindst en sæson for AaB Håndbold Support, som end ikke H.C. Andersen kunne have skrevet bedre. Tilbage i efteråret tog få mennesker de første tiltag til en ny og forbedret fankultur omkring AaB Håndbold, hvilket førte til dannelsen af AaB Håndbold Support d. 23. oktober. Vi husker hele rejsen fra vores første udekamp i Skjern, hvor vi blot var 9 medrejsende fans, til den fantastiske sæsonafslutning, der startede i Frederiksberghallerne med over 50 medrejsende fans og naturligvis 2. DM-finale med 300 AaB-fans i TRE-FOR Arena i Kolding. TAK til alle, der har været med på rejsen, og vi ser frem til at fortsætte eventyret i næste sæson, hvor det forjættede land i Champions League ligger og venter på os!

I den nærmeste fremtid vender vi tilbage med nyt angående sæsonkort til næste sæson samt information om vores afslutningsfest d. 25. juni – sæt kryds i kalenderen allerede nu!

 

Stort tillykke til AaB Håndbold og tak til alle, der har støttet vores arbejde i AaB Håndbold Support!
Back To Top