skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Selvom dagen i dag har været hård med nederlag til Kolding i går og spørgsmålstegn ved håndboldens fremtid i AaB, så ser vi alligevel lige tilbage på det seneste døgn og særligt busturen til Kolding i går. På banen var det tydeligvis en kamp mellem to små trupper, der spiller 3 kampe om ugen for tiden – derfor kom den aldrig helt op at ringe hverken kvalitets- eller intensitetsmæssigt – desværre!

Vi kan dog se tilbage på en vellykket bustur, der samtidig var den bedst besøgte grundspilstur i vores snart 1-årige historie. Netop vores 1 års jubilæum fejrede vi på turen i går, og vi siger tillykke til de 5 vindere i vores jubilæumskonkurrence: Vibeke Andersen, Trine Abel Larsen, Simone Bukdahl, Lisa Poulsen og vinderen af 1. præmien Jette Jensen – vi siger også tak til AaB A/S og Nordjysk Elhandel for at have sponsoreret præmier til konkurrencen. Tak til alle der var med på busturen – flere af den type ture i fremtiden!

Næste udekamp er faktisk en hjemmekamp, når vi d. 6. november skal til Herning og spille den allerede “famøse” kamp mod Skjern i forbindelse med arrangementet “10.000 til håndbold”, hvor også BSV og AGK spiller deres indbyrdes opgør i hallen. Udover prestigen på banen så er der også en stor mulighed for at cementere vores position som Danmarks bedste hjemmepublikum. Opgaven bliver ikke nem på “udebane”, men i AHS vil vi gøre vores bedste for at dominere på lydsiden såvel som på den visuelle front. Derfor inviterer vi til bannerværksted d. 31. oktober 2010 – sted kommer senere. Vi har nogle store og krævende planer, så vi har brug for så mange hænder som muligt – kontakt os på info@aabhs.dk, hvis du vil hjælpe til.

Sidst men ikke mindst kan vi sige, at vi er meget tæt på at kunne melde noget ud om turen til Schweiz i december. Der kommer infomail inden længe!

Back To Top