skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Den første udebanetur er nu overstået, og vi står stadig som ubesejret fanklub! Efter en dramatisk 24-22 sejr over Skjern, er vi sikkert hjemme igen.

Der findes masser kampreferarter på aabsport.dk, hbold.dk, skjernhaandbold.dk mv., så det vil vi ikke fokusere på. Vi bringer derimod nogle af de andre – lidt sjovere – detajler. For selvom vi har set porcelænsfigurer der er mere holdbare end Claus Møller Jacobsen, og klokken vist blev lidt over sengetid for Skjern Ultra’s trommeslager, så var oplevelsen ved ringsiden helt unik!

Skjern Håndbold havde valgt at placere vi 10 AaB fans i et fjernt hjørne, omringet af sponsorer og den lokale pensionistklub. Det skulle dog ikke holde os tilbage – mentaliteten er jo, at jo mere vi støtter AaB, jo lettere har de ved sejr. Gennem 60 minutters sang, tilråb, trommeslag og syngen gjorde vi vores for, at AaB tog de 2 point. Og det var tilsyneladende mere, end dommer Lars Eiby kunne klare!

Tillad os, at citere Jepser Jensen til Skjern-tilhængerne efter kampen: “Det var en skam, at dommeren ikke kunne stå for presset fra tilskurerne, og at det uretfærdigvis resulterede i, at jeg fik to gange to minutters udvisning”.

Øhhhhh – hva? Go’ kamp, Jesper Jensen. Vi har en en-vejs-billet til Hollywood til dig og Claus Møller!

Vi talte kort med vores drenge efter kampen. De var naturligvis utrolig glade for støtten så langt hjemmefra, og imponerede over vores – ja, lad os sige det pænt – lydniveau. For selvom Skjern havde knap 2000 tilhængere i hallen, var ikke »n af AaB spillerne i tvivl om, at AaB Håndbold Support var taget til Skjern for at få 2 point med hjem!

Alt i alt kan konkluderes: Kanon god, sjov og hyggelig første udebanetur! Vi glæder os rigtig meget til BSV turen på torsdag!

Back To Top