Den store ciffertipskonkurence
VI ER MESTERNE, VI ER MESTERNE
Ny sæson er naturligvis også lig med en ny stor online ciffertipskonkurrence og i år bliver der mange kampe at tippe i! Sidste år var der kamp om placeringerne helt frem til de sidste kampe. Vi håber på igen i denne sæson at kunne byde velkommen til nye og dygtige spillere! Reglerne er de samme, som sidste år:
For at deltage skal du skrive følgende:
Målmargin i Aalborg Håndbolds favør
Topscorer for Aalborg Håndbold
Eksempel:
Målmargin: +5 (Aalborg Håndbold vinder med 5)
Topscorer: Andreas Holst
Du kan deltage frem til kampstarten for hver kamp. Skrives dit indlæg efter kampstart tæller det ikke med i konkurrencen, det samme gælder for indlæg lavet FØR konkurrencen er gjort op efter forrige kamp. For hvert rigtigt tip får du 1 point i den samlede stilling, der opdateres efter hver kamp. Såfremt flere spillere bliver topscorer, så tæller "rene mål" først. Vinderen findes, når sæsonens sidste kamp er spillet (forhåbentligt endnu en finale med AH som danske mestre ;)) - ved pointlighed afgøres konkurrencen ved lodtrækning! Som noget nyt hyldes vinderne til generalforsamlingen, hvis de pågældende vindere har mulighed for at være til stede.
Man får TRE point hvis man gætter både målmargin og topscorer
Alle kampe i ligaen, Champions League, samt pokalturneringen tæller med.
Konkurrencen er meget simpel og deltagelsen er gratis. Konkurrencen er KUN for medlemmer af AaHS
OBS... da Bellevuebox er blevet opkøbt af Smartbox har det været nødvendigt at ændre præmierne. Vi beklager naturligvis, men håber på forståelse da værdien af præmierne stadig er den samme eller højere. Samtidig har vi besluttet af vi fra denne sæson indfører en vandrepokal, hvor navn og årstal indgraveres. HVIS du vinder ciffertips tre gange, må man beholde pokalen.
1. præmie; Verdenskøkkenet (værdi 599,00) se mere http://www.smartbox.dk/oplevelsesgaver-verdenskokkenet-3317/?regio=750 samt en helt unik præmie så alle kan se at DU er årets "ciffertipser" i Aalborg Håndbold Support
2. præmie; Smagen på DK (værdi 399) se mere http://www.smartbox.dk/oplevelsesgaver-brunch-3314/
3. Præmie; Brunch for 2 (Værdi 249,00) se mere http://www.smartbox.dk/oplevelsesgaver-brunch-3314/
______________________________________
Lad tipningen gå i gang! Første kamp er pokalkampen HC Midtjylland - Aalborg Håndbold den 23. august kl. 18.30
|