Vi er tilbage i Europa – ta’ med til Magdeburg!
Første kamp i EHF Cuppens gruppespil byder på et gensyn med Jannick Green og Jacob Bagersted, når vi gæster SC Magdeburg den 14. februar 2016!
Lige siden lodtrækningen har vi arbejdet hårdt på at arrangere en bustur til denne store kamp, og det er nu lykkes. Vi har forsøgt at skabe det bedst mulige setup for busturen, mens vi samtidig har stræbet mod at gøre den så billig som muligt. Det er der kommet en rigtigt god bustur ud af, hvis vi selv skal sige det :-)
Vi rejser fra Aalborg lørdag den 13. februar og ankommer til Magdeburg senere samme dag. Vi vil overnatte på Hotel Ramada Magdeburg, og der vil være rig mulighed for at udforske byen både lørdag aften og søndag før kampen. Desuden vil det være muligt at bestille aftensmad på hotellet – dette skal bestilles på forhånd til en pris af 180 kr. pr. person.
Kampstart i GETEC Arena er kl. 17.00 søndag den 14. februar. Umiddelbart herefter vil turen så igen gå nord på mod Aalborg, hvor vi forventer at ankomme ca. kl. 7 næste morgen mandag den 15. februar. Der vil være mulighed for grænsehandel på enten ud- eller hjemrejse.
Nu spørger du sikkert hvad prisen for denne herlighed så er? Den er 950 kr. pr. person ved overnatning på dobbeltværelse og 1200 kr. pr. person ved overnatning på enkeltværelse. Priser er uden entrebillet til kampen, da vi endnu ikke har kunnet få denne oplyst af SC Magdeburg.
Sidste frist for tilmelding til busturen er allerede søndag den 7. januar kl. 18.00 af hensyn til hotellet. Der er i alt 40 pladser på busturen og de fordeles efter først-til-mølle. Husk desuden, at det KUN er muligt at deltage på vores busture, hvis man er medlem af Aalborg Håndbold Support.
!TILMELD DIG BUSTUREN LIGE HER!