Påskenyt: Årets spiller, BSV-tur og TIFO-indsamling
Årets spiller i Aalborg Håndbold skal findes!
Vi har gang i vores afstemning om Årets Spiller i Aalborg Håndbold 2014/2015, og afstemningen er fortsat langt fra afgjort, så du kan fortsat være med til at give en af de afgørende stemmer!
Sidste år vandt Morten Slundt prisen – skal han vinde igen eller synes du en af de andre spillere har gået forrest og været årets bedste spiller i Aalborg-trøjen? Det er helt op til dig!
Afstemningen slutter den 20. april 2015 til midnat og blandt alle, der stemmer, trækker vi lod om:
1. Præmie: Bellevueboks “Cafebesøg og Bio” (værdi 499,-)
2. Præmie: Bellevueboks “Brunch” (værdi 249,-)
3. Præmie: Bellevueboks “Kaffe og Kage” (værdi 149,-)
Du finder afstemningen lige her – har du problemer med at logge ind på siden, så kig forbi fanhjørnet til mandagens kamp mod HC Midtjylland, hvor vil være behjælpelige med dette :-)
Vigtig slutspilstur til BSV-kampen!
Den 12. april kl. 19.00 spiller vi en uhyre vigtig udekamp i slutspillet mod BSV, hvor vi – såfremt vi vinder mandag – stort set kan sikre os semifinalepladsen, før de tre sidste kampe i slutspilspuljen. Derfor er vores støtte på lægterne også ekstremt vigtig til netop denne kamp (se bare Håvards hilsen på Facebook).
Vi kører fra Aalborg kl. 16.30, så vi er klar til kampstart i Silkeborg kl. 19, og prisen for busturen er 125,- for medlemmer og 175,- for ikke-medlemmer. Billetpriser 100,- for siddeplads, 75,- for ståplads og 40,- for u/14 ståplads!
Sidste frist for tilmelding er allerede i morgen søndag den 5. april kl. 18.00 – herefter er det IKKE længere muligt hverken at bestille bustur eller billetter, da BSV herefter frigiver de resterende billetter til salg til deres fans.
Derfor er det NU, at du skal tilmelde dig, hvis du ikke allerede er tilmeldt turen – tilmeld dig her.
TIFO-indsamling
Til mandagens kamp mod HC Midtjylland holder vi TIFO-indsamling, så kunne du tænke dig at støtte vores arbejde med stemning og særligt banners til Aalborg Håndbolds kampe, så vil vores indsamlere stå klar ved indgangen for at tage imod dit bidrag – alle bidrag hjælper!
Eksempler på nyeste TIFOs:
Fortsat god påske!
Vi ses mandag i Jutlander Bank Arena til kampen mod HC Midtjylland :-)