skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

God sommer fra Aalborg Håndbold Support

I går afholdte vi med stor succes vores årlige afslutningsfest, der i år var henlagt til spillerlokalet i Gigantium. Her hyggede vi med at gense finalerne, spise god mad (og den flotte kage på billedet!), samt quizze for at finde sæsonens klogeste Aalborg Håndbold fans.

I denne forbindelse vil vi gerne ønske alle vores medlemmer en rigtigt god sommer! Vi kan jo for alvor slappe af og nyde sommeren, mens vi ser tilbage på en helt uforglemmelig sæson, der kulminerede på den smukkeste måde den søndag aften i Brøndby. Vi husker den alle, og vi glemmer den nok ikke lige foreløbigt :-)

Vi gør samtidig opmærksom på, at vi i Aalborg Håndbold Support også går på en velforjtent (hvis vi selv skal sige det) sommerferie, og derfor kan vi ikke besvare eventuelle henvendelser lige så ofte som normalt. Vi håber på jeres forståelse herfor.

Vi glæder os allerede til at den nye sæson tyvstartes den 3. august med kampen mod Flensburg-Handewitt i Gigantium. Ses vi? Om ikke andet så ses vi i hvert fald nok, når sæsonen for alvor går i gang, og vi skal forsvare DM-titlen samt Danmarks farver i EHF Champions League. Det bliver en vild sæson, og vi får brug for jeres fulde støtte :-)

Et medlem havde lavet denne flotte kage til vores afslutningsfest. Den smagte OGSÅ godt!

Back To Top