skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Vi skal sikre guldet i Brøndby – TA’ MED!

Først og fremmest skal der lyde et stort TAK til alle, der var i Gigantium i går. Stemningen var uden tvivl den bedste, der nogensinde har været til en Aalborg Håndbold hjemmekamp! Det var helt fantastisk. Vi har både i dag og i går efter kampen modtaget stor ros fra spillere, trænere, ledelse, sponsorer og andre fans. En ros, vi sender direkte videre til jer, kære fans af Aalborg Håndbold!

Det var en fantastisk kamp i går, og med 8-målssejren, så skal vi sikre guldet på søndag i Brøndby. Vi har stadig pladser i busserne (der er gratis!) og har også billetter i Brøndby-hallen, så vi venter faktisk blot på, at du tilmelder dig busturen! Prisen for billet er 170,- og mere skal du altså ikke betale! Du tilmelder dig her.

Det er mindre end to år siden, at Aalborg Håndbold spillede sin første liga-kamp, og nu har vi allerede vundet Super Cuppen, været i Final 4 to gange (én finale og én semfinale), og nu kan vi sikre klubbens første mesterskab! Et mesterskab, der senest var i Aalborg i 2010 kun afbrudt af to år med AG København, hvis rester vi nu kan tage mesterskabet tilbage fra. Vil du være med til det?

Så tilmeld dig HER.

Back To Top