skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Info om billetter til semifinale i Gigantium Isarena

Som Jan Larsen kunne fortælle inden gårsdagens kamp, så spilles hjemmekampen i semifinalerne i Gigantium Isarena. Det betyder også, at der er lidt praktiske informationer at være opmærksom på i den forbindelse.

Aalborg Håndbold Support får et særligt fanområde i sektion A1, hvorfor du bedes bestille billetter i denne sektion, hvis du ønsker at sidde sammen med os og tæt på trommen.

Har du sæsonkort, og vil du gerne sidde sammen med AHS? Dette kan også lade sig gøre – i så fald skal du sende os en e-mail til info@aahs.dk med følgende oplysninger:

Navn
E-mailadresse
Sæsonkort nummer

Vi skal have mailen senest søndag d. 28. april kl. 23.59. Har vi det, så sørger vi for, at du sidder sammen med AHS, når Mors-Thy, Skjern eller Aarhus gæster Gigantium Isarena til et brag af en semifinale.

Kampen spilles enten den 9. maj eller 12. maj afhængig af vores placering i slutspilsgruppen.

Har du spørgsmål? Så kontakt os på info@aahs.dk.

Ellers er der bare tilbage at sige, at vi håber, at så mange som muligt ønsker at sidde i A1-afsnittet, så vi kan være med til at skabe en helt fantastisk kulisse, der kan bære spillerne gennem semifinalen og ind i klubbens første DM-finale!

Vi ses i Gigantium :-)

Back To Top