skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Bussen kører til SønderjyskE!

Udebane i Sønderborg en almindelig onsdag aften? Dét stopper ikke Aalborg Håndbold Support og vores medlemmer, når vi vil støtte drengene i jagten på guldet :-)

I viste så stor interesse for en bustur til denne kamp d. 17. april kl. 19.00, at vi nu har arrangeret en bustur – oven i købet til en rigtigt god pris! Takket være støtte fra Aalborg Håndbold kan vi samtidig garantere, at bussen kører!

Kampen i sig selv er den fjerde i slutspillet, og kan meget vel blive kampen, hvor vi måske allerede kan sikre os en semifinaleplads. Men Sønderborg er et svært sted at spille; hallen er tæt og stemningen intens, så det kræver fuld opbakning fra lægterne, hvis drengene skal have de 2 point med hjem til Aalborg. I efteråret besøgte vi Sønderborg, og det blev uhyggeligt tæt, idet spændingen var intakt indtil sidste sekund i en 26-27 sejr.

Så spændende behøver det ikke at være igen – skal vi ikke bare have en ordentlig fest, så turen bliver helt uforglemmelig? Hvem husker ikke turen i 2010 til København, hvor vi sikrede finalepladsen mod FCK – denne tur har samme potentiale!

Vær med til at sikre semifinalepladsen, tag med fanbussen! Priserne er:

Medlem: 250 kr.
Ikke-medlem: 300 kr.

Entrebillet, voksen: 120 kr.
Entrebillet, 0-6 år: 40 kr.
Entrebillet, 7-14 år: 70 kr.

Sidste frist for tilmelding er d. 11. april 2013. Tilmeld dig busturen her: http://www.aahs.dk/busture

OBS! Vi kører fra Gigantium den 17. april kl. 14.00 med kampstart kl. 19.00 i Sønderborg. Forventet hjemkomst til Aalborg er kl. 01.00.

Vi håber, at vi ses i bussen :-)

P.S. vi har fået de første henvendelser på udekampen mod KIF Kolding København d. 4. maj i Brøndby. Vi arrangerer IKKE bustur til denne kamp, men du kan købe dine billetter gennem os, og vi hjælper også gerne med at arrangere samkørsel så vidt muligt. Vi kan ikke garantere en plads i en bil. Læs mere her.

Back To Top