skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Nyt om stemningsudvalg samt vigtigt bustursinfo

Mens spillerne er på landskampspause, så har vi i Aalborg Håndbold Support fortsat travlt med at sikre den optimale stemning i såvel Gigantium som på de danske udebaner. I den forbindelse har vi lidt nyt på begge fronter.

Hvad angår stemningen i Gigantium, så har undertegnede (Nicolai) endeligt nyt omkring stemningsudvalget, som vi startede i forbindelse med hjemmekampen mod Skjern i september. Inden jeg indkalder til første møde i udvalget, så vil jeg gerne give alle medlemmer en sidste mulighed at blive en del af dette udvalg og få DIREKTE indflydelse på, hvilke stemningstiltag, vi skal indføre – primært til hjemmekampene i Gigantium Arena. Derfor; såfremt du ønsker at være med i udvalget, så send en e-mail omkring dette til info@aahs.dk senest på søndag d. 4. november!

Blandt de idéer, vi allerede har haft oppe at vende kan nævnes:

– Fansang lavet af Fristedet
– Ekstra sange i løbet af kampen
– Medlemmerne laver reklame for busturene efter kampene
– Ekstra gang i sponsorerne med trommer til deres spisning

Har du flere gode idéer men ikke tid til at være med i udvalget? Så modtager vi også gerne dine forslag til gode idéer – igen skal du bare sende en e-mail til os.

Vigtigt nyt om decembers busture

I december har vi tre busture, og der er sket ændringer omkring de to sidste af disse. Det drejer sig om kampen mod BSV i JYSK Arena den 14. december, som nu spilles kl. 19.30 i stedet for 18.00. Afgang fra Aalborg er derfor ligeledes ændret, så vi nu kører fra Gigantium kl. 17.15. Så ta’ med på årets julebustur!

Efter jul skal vi spille i Aarhus på, hvad der er vores nytårsbustur! Kampen er dog flyttet fra den 27. december til den 26. december kl. 20.00. De nye afgangstider er kl. 18.00 fra Gigantium den 26. december!

Vil du med på vores jule- og nytårsbusture, så kan du allerede nu tilmelde dig på aahs.dk/busture!

Back To Top