Selvforskyldt nederlag mod AG Kolding

Det er med en meget mærkelig fornemmelse i maven, at jeg sidder i bussen hjem fra Brøndby oven på dagens ganske fortjente nederlag på 32-26 mod KIF Kolding København. Hvad end det er absurditeten af kampens kulisse, de få opmuntrende spillemæssige momenter i 2. halvleg eller blot en anerkendelse af, at KIF KK på dagen var det bedste hold, ved jeg ikke. Men det er med en anden optimistisk ærgrelse end efter seneste nederlag i Tvis!

På banen var der ellers ikke meget at skrive hjem om. Til afveksling fra kampene mod Skjern og Tvis, hvor vi førte ved pausen, så var det i dag allerede i 1. Halvleg, at vi gravede vores egen grav! Et væld af simple tekniske fejl i det opbyggende spil samt enorme huller i forsvaret og koncentrationen blev udnyttet til UG af et det veloplagte “hjemmehold”, der fuldt fortjent førte med hele 18-11 ved pausen! At lukke 18 mål ind på én halvleg er uacceptabelt uagtet modstanderen – den rette attitude var ganske enkelt ikke at spore i denne halvleg!

Derfor var det også ompmuntrende, at vi efter at have været bagud med mere end 10 mål undervejs, bevarede koncentrationen og udnyttede hjemmeholdets sløve indstilling til sidst og endte med “kun” at tabe 32-26. Det kunne og burde måske også have været meget værre – desværre! Men 26 mål mod landets bedste forsvar er ganske godt, og det reddede vores ære – særligt takket være en træfsikker Håvard Tvedten på venstrefløjen (og fra straffekastpletten) Forsvaret var dog stadig hullet som en si, og desværre hev hverken Erevik eller Sjöstrand de nødvendige “match-changing” redninger frem. Når de endeligt reddede den første afslutning, så var KIF’erne mest vågne og scorede let på returboldene! Igen savnede man den sidste ærggerighed hos spillerne – viljen til at tage den ekstra risiko for at nå boldene eller tage den nødvendige respektskabende udvisning.

Derfor: et fuldt fortjent nederlag oven på en meget skuffende indsats, der var langt fra det nødvendige niveau for at være et sandt tophold!

Og nu til overskriften – det er IKKE en fejl! For fra mit synspunkt var det desværre ikke KIF Kolding, vi mødte i dag. Det var i hvert fald ikke det KIF Kolding, som jeg igennem 10 år har respekteret som klub og institution. Væk var den intense halstemning, væk var fokus på håndboldkampen og væk var klassiske KIF-elementer som deres fanehejsning med KIF-hymnen. Med andre ord var det mere blot et copy-paste af AGK’s setup – ja faktisk var det samme speaker og lyd/lys show. Trist, at håndbolddanmark denne sommer mistede en traditionsklub, en fanebærer for håndboldhistorien og en udebane, som altid var en fornøjelse at besøge. Men det blev i dag klart, at dette er tilfældet.

Nu glæder jeg mig bare til at være tilbage i Gigantium på onsdag til kampen mod BSV. Det bliver en kamp, vi SKAL vinde, og det kræver, at vi fans er med fra første sekund til sidste. Hvilket vi også var i dag, hvor blandt andet AGKs tidligere fanformand roste os højt for vores engagement og faktiske støttede Aalborg i dag.

Vi ses på onsdag!