skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Godt stemningsmøde inden pinlig kamp!

Skal vi ikke bare lade kampen i dag ligge? En pinlig indsats i 2. Halvleg ødelagde et ellers fint comeback i første halvleg – en indsats, der også kunne spejles i isarenaen, hvor publikum heller aldrig kom helt op at ringe i 2. Halvleg..

Nå, men lad os lade Nikolaj og Morten fokusere på kampen! Så kaster vi vores opmærksomhed på vores stemningsmøde,der blev afholdt inden kampen – et lille men engageret fremmøde sikrede, at vi allerede nu har en masse spændende initiativer, som vi kan arbejde videre med:

Fristedet – musik… Sang?

Aalborg-sangen efter scoring!
Spiller-sange i løbet af kampen

Ekstra gang i sponsorerne – trommer ind til deres spisning!

Til kontoret: Sæt spillernavne under spillerbilleder på cuben ved scoringer!

Reklame til busture efter kampe – medlemmer står i hjørnet ved Blok E…

Var du ikke med til mødet , men sidder du med nogle idéer og/eller kommentarer til ovenstående forslag? Så send dette til info@aahs.dk – gerne i løbet af næste uge. Vi skal også have nedsat et stemningsudvalg! Bestyrelsen vil være repræsenteret mindst ved Nicolai og måske flere – derudover fik vi allerede tilkendegivelser fra flere på mødet, der ville være med i udvalget. Dog har vi plads til flere, så vi vil meget gerne have DIG med! Arbejdet består i et par møder i løbet af hele sæonen, hvor vi evaluerer forslag og indførte tiltag. Meld dig under fanerne nu og vær med til at skabe Danmarks Bedste Lydkulisse!!!

Sammen kan vi sikre, at stemningen i Gigantium bliver endnu bedre! Lad os starte med at bakke op om spillerne fra første til sidste fløjt – ligegyldigt hvor godt de spiller eller ej, har de brug for vores støtte! :-)

Vi ses i Gigantium d. 3. Oktober og forhåbentligt i busserne til Tvis og Kolding (Brøndby) inden da!

Back To Top