Den Store Ciffertipskonkurrence
Sæsonen er lige rundt om hjørnet, og vi gentager succesen fra sidste års slutspil og udvider i år den store ciffertipskonkurrence til at gælde hele sæsonen i alle turneringer! Reglerne er de samme:
Konkurrencen er meget simpel og deltagelsen er gratis. Konkurrencen er KUN for medlemmer af AaHS!
For at deltage skal du skrive følgende:
Målmargin i Aalborg Håndbolds favør
Topscorer for Aalborg Håndbold
Eksempel:
Målmargin: +7 (Aalborg Håndbold vinder med 7)
Topscorer: Luka Mitrovic
Du kan deltage frem til kampstarten for hver kamp. Skrives dit indlæg efter kampstart tæller det ikke med i konkurrencen. For hvert rigtigt tip får du 1 point i den samlede stilling, der opdateres efter hver kamp. Vinderen findes, når sæsonens sidste kamp er spillet (forhåbentligt en finale med AH som danske mestre ;)) – ved pointlighed afgøres konkurrencen ved lodtrækning!
Præmierne er:
1. præmie: Smartbox til en værdi af ca. 500 kr.*
2. præmie: Smartbox til en værdi af ca. 250 kr.*
3. præmie: Aalborg Håndbold Support T-Shirt
* De præcise Smartbox-præmier oplyses så snart den nye serie sendes i handlen.
Deltag via dette link:
http://aahs.dk/debat/h%C3%A5ndbold-group2/aalborg-h%C3%A5ndbold-generelt-forum5/ciffertipskonkurrence-s%C3%A6son-2012-13-thread92/