skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Indkaldelse til generalforsamling i AaHS

Aalborg Håndbold Support indkalder hermed til årlig generalforsamling i overensstemmelse med vedtægterne. Generalforsamlingen finder sted den 30. august kl. 16.30 og invitationen er sendt til alle medlemmer af Aalborg Håndbold Support.

Foruden de fastlagte punkter for generalforsamling, har vi i samarbejde med Aalborg Håndbold strikket et program sammen, der inkluderer spisning (inkl. en øl/vand, yderligere drikkevarer kan købes) samt foredrag før og efter generalforsamlingen. Programmet for dagen er:

Kl. 16.30: Velkommen, herefter oplæg ved Jan Larsen med fremblik mod sæsonen og klubbens forventninger hertil.

Ca. kl. 17.15: Oplæg ved trænerduoen Nikolaj Jakobsen og Morten Bjerre, der fortæller om deres tilgang til truppen og sæsonen.

Ca. kl. 17.45-19.00: Generalforsamling efterfulgt af spisning med buffet, der blandt andet vil bestå af frikadeller, kyllingespyd, pasta- og kartoffelsalat med mere.

Ca. kl. 19.00: Oplæg ved Jacob Bagersted og Håvard Tvedten, der fortæller om livet som håndboldspillere

Ca. kl. 20.30; Kaffe og kage, samt tak for i aften.

Du kan sagtens deltage kun i generalforsamlingen, og der er ikke tilmeldingspligt til denne! Såfremt du ønsker at deltage i resten af arrangementet samt spisning, så skal du af praktiske årsager tilmeldes. Denne tilmelding, bedes sendt til info@aahs.dk senest d. 24. august 2012.*

Det endelige program for generalforsamlingen følger på aahs.dk og meldes ud på mail/Facebook/Twiiter senest d. 14. august 2012.

Arrangementet finder sted på Hestestalden (samme sted som Høloftet) Øster Sundbyvej 15, 9000 Aalborg

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i
Aalborg Håndbold Support

*medlemmer i kontingent restance kan ikke deltage i arrangementet før kontingentet er betalt.

Back To Top