skip to Main Content
Officiel fanklub for Aalborg Håndbold

Vær med til næste sæson – køb sæsonkort hos AaHS!

Vi har stadig semfinaler at slås for, men som vi kan se på klubbens handlinger det sidste stykke tid, så har vi også allerede fokus på næste sæson. Indtil videre har klubben tilført den svenske landsholdsstreg Niclas Barud fra Sävehof og den norske målmandsprofil Morten Nergaard. Truppen er ved at se yderst interessant ud! Skal du ikke være den næste på holdkortet?

Vi har hjemme i Blok E på NORD Tribunen, og vi kan tilbyde en særlig pris for dit sæsonkort, hvis du bestiller i denne blok og bestiller gennem os. Prisen for dit sæsonkort vil være 1300 kr., og du sparer dermed minimum 100 kr. på dit sæsonkort. ALLE, der bestiller sæsonkort i Blok E gennem AaHS, får desuden en eksklusiv fan t-shirt* med i købet!

Ønsker du at være med til at skabe en unik support til Aalborg Håndbolds hjemmekampe, så følg nedenstående fremgangsmåde og få et sæsonkort hos Aalborg Håndbold Support:

1. Skriv en mail til info@aahs.dk med hvor mange sæsonkort du ønsker.
2. Skriv dit medlemsnummer
3. Ved gentegning af sæsonkort bedes du oplyse din nuværende plads ved bestilling. Er du ny i Blok E og ønsker en bestemt plads? Så skriv dit ønske i mailen. Vi kan ikke garantere, at vi kan opfylde disse ønsker, men vi vil gøre vores bedste.
4. Senere på sommeren sender vi informationer om betaling af sæsonkortet.

Sidste frist for køb af sæsonkort gennem Aalborg Håndbold Support er d. 20. juni 2012.

Vi er klar til slutspillets afgørende fase. Nu gælder det om at blive klar til næste sæson, der på ny byder på spændende udfordringer for Aalborg Håndbold og håndbold i verdensklasse i Gigantium!

Vi ses :-)

* Vi kan endnu ikke sige mere om t-shirten, men der bliver tale om en speciallavet trøje, der kun kan fås ved bestilling af sæsonkort i Blok E hos Aalborg Håndbold Support.

Back To Top