Årets sidste busture – skynd dig!

Julen er lige rundt om hjørnet, og traditionen tro venter der et par fantastisk pakker under AHS-træet i form af et par rigtigt fede busture. Men du skal skynde dig for busturene er allerede meget populære! (OBS! Vær opmærksom på, at din tilmelding først er gældende, når du har modtaget e-mailbekræftelse fra os)

Julerevanche i Skjern Bank Arena

Sidste sæson spillede vi to gange i Skjern Bank Arena med to vidt forskellige udfald: første en forfærdeligt og grufuldt nederlag i december, hvor vi blev kørt ud af banen på en kollektiv offday! I maj tog vi dog den sødeste hævn, da vi sikrede os finalepladsen med en sejr i anden semifinale mod de grønblusede!

Nu skal vi en tur til Skjern igen – fem år efter vores første udebanetur gik til netop Skjern og lidt over et år efter sidste sæsons pinlige nederlag, jagter vi to vigtige point mod en af de helt store rivaler. Vær med til at sikre de 2 point og gør en forskel – det ved vi, at vi kan i denne hal :-)

Priser for busturen:

Medlemmer: 185,-
Ikke medlemmer: 235,-

Entrebillet, Siddeplads: 135,-
Entrebillet, Ståplads: 70,-
Entrebillet, Ståplads u/17: 35,-

Tilmelding er bindende, og billetterne fordeles efter først-til-mølle.

Afgang fra Gigantium er kl. 16.00
Kampstart i Skjern er kl. 19.00
Forventet hjemkomst ved Gigantium er kl. 23.59

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER ONSDAG DEN 10. DECEMBER 2014 KL. 18.00.

TILMELD DIG HER

Jubilæumsbustur til Holstebro

Så gælder det vores jubilæumsbustur, der samtidig også er den sidste bustur i 2014 – vi slutter året af med en tur til Holstebro, hvor Team Tvis venter i en forpremiere på vores Final 4 semifinale til marts!

For at fejre vores fem års jubilæum, så inviterer vi vores medlemmer gratis med bussen, og medlemmer af Aalborg Håndbold Support skal således kun tænke på billetprisen, hvis de vil med på denne tur :-) og DET vil I! ;-)

Priser for busturen:

Medlemmer: 0,-
Ikke medlemmer: 175,-

Entrebillet: 100,-

Tilmelding er bindende, og billetterne fordeles efter først-til-mølle. OBS! Der sendes maks. to gratis busser afsted – pladserne i disse fordeles ligeledes efter først-til-mølle.

Afgang fra Gigantium er kl. 14.30
Kampstart i Holstebro er kl. 17.10
Forventet hjemkomst ved Gigantium er kl. 20.30

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG DEN 12. DECEMBER 2014 KL. 18.00.

TILMELD DIG HER

Merchandise udsalg fra på søndag

Fra på søndag holder vi udsalg i vores fanbod, hvor det vil være muligt at købe en lang række AHS-merchandise til ualmindeligt gode priser! Der vil både være trøjer, horn, sovesæt og ikke mindst vores sagnomspundne strygemærker samt meget mere.

Kom og gør et kup til hjemmekampen mod Kielce – udsalget gælder i en begrænset periode, og der er mange muligheder for at købe de sjove kalendergaver eller pakkespilsgaver til en sand Aalborg Håndbold fan.

Ses vi?


Skriv en kommentar

Hosted af Meebox.net - Professionelle Webhoteller